#MillionsMissing Visibility Action: Copenhagen, Denmark

30652391 10216277858810105 2731605153080672256 o

#MillionsMissing - mød Marathon Mike

#MillionsMissing er en global kampagne for retfærdig behandling af ME-patienter. Hjælp os med at skabe opmærksomhed omkring sygdommen ved at komme til en kop kaffe/te med Mike Harley (UK) i Café Øieblikket på Den Sorte Diamant, lørdag den 12. maj kl. 14 - 15. Mike vil løbe et marathon i hvert af de 28 EU-lande for at skabe anerkendelse af sygdommen ME og indsamle midler til biomedicinsk forskning i ME. Mike løber Copenhagen Marathon den 13. maj, og det er nr. 17. ud af de ialt 28 løb. Kom til en hyggesnak, og fotografering hvis du har lyst. Vi tager #MillionsMissing T-shirts med!

Gerne tilmelding til millionsmissingdk@gmail.com eller
på facebook: https://www.facebook.com/events/1568587859914299/

Kl. 15 tager Mike og hans hustru Cat havnebussen/båden til Nordre Toldbod og går op til den Lille Havfrue for fotografering. Alle er velkommen til at følge med dertil.

Arr.: Mike's EU Marathon, #MillionsMissingDenmark og ME Foreningen


-----------

#MillionsMissing - de "usynlige" ME-patienter
Den "usynlige" kroniske sygdom ME (Myalgisk encephalomyelitis) rammer globalt 20 millioner mennesker. I Danmark er omkring 14.000 ramt. Alligevel vil Sundhedsvæsenet ikke vide af sygdommen. #MillionsMissing-udstillingen om danskere med ME, synliggør de alvorligt syge patienter og kræver anerkendelse af deres sygdom.

Usynlighed og svigt af ME-patienter er et internationalt problem. I maj afholdes derfor den internationale #MillionsMissing-aktion: Can you see ME now? Der bliver afholdt #MillionsMissing-aktioner i omkring 100 globale byer. Aktionerne viser de mange ME-patienter, som er for syge til at deltage i eget liv. De er repræsenteret ved deres tomme sko og det, de savner her i livet. Patienterne får ingen hjælp, fordi sundhedssystemer ignorerer ME og ikke er gearet til at behandle den meget syge patientgruppe. Patienterne er ofte efterladt uden læge-, social- eller plejehjælp. Sygdommen er kronisk, meget få bliver raske, og mange er bundet til hjem eller seng.

ME Foreningen og #MillionsMissingDenmark ønsker:

✦ At synliggøre ME-patienterne, som er uden for sundhedssystemet, arbejdsmarkedet og sociale sammenhænge. Mange er bundet til deres hjem.

✦ At Sundhedsstyrelsen reelt anerkender ME, som WHO placerer under neurologiske lidelser med koden G93.3

✦ At få uddannet læger og andet sundhedspersonale om ME, så vi kan få udredning, diagnose og behandling.

✦ At få tilført midler til biomedicinsk forskning i ME, for at løse gåden om ME og finde effektive behandlinger

Den prisvindende dokumentar Unrest.film om ME kan ses på Netflix.

Calendar
#MillionsMissing
Picture
Hosted by
Helle Rasmussen
Starts on
Saturday, 12 May 2018 at 2:00 PM
Ends on
Saturday, 12 May 2018 at 3:00 PM
Den Sorte Diamant
1 Søren Kierkegaards Plads
Copenhagen, København, 1221
Denmark
Get Directions
1 Søren Kierkegaards Plads Copenhagen København 1221